Servicebranchen – hvad består den af?

Servicebranchen består af erhverv, der leverer tjenester eller immaterielle varer til forbrugerne. Eksempler på dette inkluderer regnskab, uddannelse, sundhedspleje, transport, vikarservice, sikkerhedsfirmaer o.l. I modsætning til fremstillingssektoren, der producerer fysiske varer, der sælges til private, virksomheder og evt. Det Offentlige, så skaber servicebranchen ikke noget.

De personer, der arbejder i servicebranchen, ansættes blot for at udføre opgaver. I langt de fleste lande, så udgør servicebranchen en meget stor del af den samlede arbejdskraft.

Maskinbaserede servicevirksomheder

Servicebranchen består af mange virksomheder, hvis eneste formål er at levere tjenester til forbrugermarkedet. Der er to typer servicevirksomheder. Den første er maskinbaserede virksomheder. Disse virksomheder bruger maskiner og andre former for teknologi til at udføre de opgaver, som kunderne kræver. I mange tilfælde betjenes og overvåges det anvendte maskiner af ufaglærte arbejdere. Eksempler på dette er virksomheder, der leverer renseri-tjenester.

Ikke alle maskinbaserede servicevirksomheder drives af ufaglært arbejdskraft. Faktisk er der mange sofistikerede virksomheder, der kræver og har veluddannet medarbejdere til at udføre deres opgaver. Eksempler på dette inkluderer luftfartsselskaber og informationsteknologifirmaer. Derudover kræver en stor del af den maskinbaserede servicebranche overhovedet ingen ansatte. Disse virksomheder tjener penge og leverer tjenester automatisk til kunderne, som tilfældet er med automater.

Menneskebaserede servicevirksomheder

I modsætning til maskinbaserede servicevirksomheder er menneskebaserede servicevirksomheder ikke afhængige af maskiner til at levere en service. Det er et menneske med ekspertviden, der leverer tjenesten, og den viden, som han indeholder, der gør det muligt at udføre opgaverne.

I lighed med maskinbaserede servicevirksomheder kan menneskebaserede servicevirksomheder gøre brug af ufaglærte arbejdere. Dette er tilfældet i virksomheder og organisationer, der leverer landskabsvedligeholdelse, vagt- og sikkerhedsfirmaer.

Der er også en række menneskebaserede virksomheder der kræver, at medarbejderne har et højt uddannelsesniveau. Dette inkluderer bl.a. regnskabsfirmaer, lægekontorer, advokatfirmaer og konsulentvirksomheder inden for ledelse og management.

En rigtig superbranche

Professionelle og forretningsmæssige tjenester er blevet fremhævet i de senere år, fordi netop servicebranchen har tilføjet mange job rundt omkring i hele verden. Det er en stor og varieret superbranche, der inkluderer alt fra advokatkontorer, ingeniørtjenester, design af computersystemer, ejendomsservice af virksomhedens hovedkvarter, midlertidige hjælpefirmaer, callcentre samt vagt- og sikkerhedsfirmaer.

Servicebranchen i Danmark beskæftiger omkring 150.000 personer og selve branchen vækster hvert år. Inden for de seneste 10 år er der alene kommet 30.000 flere job i servicebranchen, viser tal fra dst.dk. Ingen anden branche i Danmark kan følge med, når det gælder om at skabe nye job. Servicebranchen vækster ca. 20 gange mere og hurtigere end andre brancher, målt som gennemsnitstal.

Underbrancher i servicebranchen

En af underbrancherne i servicebranchen er kategorien ”Anden operationel service”. Kategorien dækker over en blanding af private aktører, hvoraf en stor del er private sundhedsstilbud som privathospitaler, jordemødre, hjemmesygepleje og fertilitetsklinikker.

Høj vækst i nogle servicebrancher

Adskillige servicebrancher f.eks. restaurationsbranchen og videnstunge servicebrancher har oplevet høj vækst i job og i værditilvækst. Stigende produktivitet i form af værditilvækst målt i forhold til antal ansatte er ofte gået hånd-i-hånd med faldende beskæftigelse inden for fremstillingsvirksomheder.

Servicebranchen er en vigtig branche i Danmark, særligt for de danske eksportvirksomheder. Ofte løser servicevirksomhederne mange af de arbejdsopgaver, som får det hele til at fungere og køre rundt.