Som lille eller nystartet virksomhed er det vigtigt, at man vælger den marketing-kanal, der giver mest value for money. Se her, hvilke muligheder du har.
Som virksomhedsejer i en mindre virksomhed er det vigtigt, at man vælger at lægge kræfterne der, hvor det er strategisk smartest. Det gælder, uanset om du skal bestille varer hjem, ansætte personale eller vælge, hvordan du skal markedsføre din virksomhed.
Førhen, da det hele handlede om offline reklame, var der ikke så mange muligheder at vælge imellem. Valget var lettere at træffe, fordi du nogenlunde kunne regne ud, hvad du have råd til, og hvordan du kunne trække kunder i butikken.
Efter internettets fremtog er der stille og roligt poppet flere marketing-muligheder op. Faktisk er der flere, end der nogensinde har været, og det kan være svært at danne sig et overblik over, hvilke man kan vælge. Herunder får du en oversigt over de muligheder, du har.
SEO giver en høj ROI
SEO, eller søgemaskineoptimering, er den markedsføringsform, der giver den højeste ROI; ‘Return of Investment’. SEO går ud på at optimere sin hjemmeside med henblik på at få flere besøgende via Google organiske søgeresultater. Altså dem, du ikke har betalt for.
Hvis du selv udfører SEO, kan du nå langt uden at bruge ret mange penge. Det er dog en tidskrævende proces, som kræver, at du ikke bare sætter dig ind i, hvad der virker, men rent faktisk også praktiserer dem selv.
Du kan vælge at hyre en professionel SEO konsulent på ekspert niveau, hvis du hellere vil bruge tiden på noget andet. Klik på linket for at læse mere om hvilke ydelser en SEO-konsulent kan tilbyde.
Google Ads giver kunder her og nu
Google Ads, der tidligere gik under navnet Google AdWords, er ligesom SEO en mulighed for at opnå eksponering i Googles søgeresultat på relevante søgninger. Forskellen er, at du her betaler dig fra det.
Måden, hvorpå Google Ads fungerer, er ved, at du betaler pr. klik. Det betyder, at du ikke skal have penge op ad lommen, hvis ikke brugerne klikker. Det er en nem måde at lede besøgende ind på din hjemmeside eller webshop, og hvis den er ordentligt konverteringsoptimeret, er der stor sandsynlighed for, at det leder til salg.
Google Ads er en effektiv måde at booste dit salg på, men det kræver, at du ved, hvad du laver. Under alle omstændigheder er det nyttigt, hvis du sætter dig ind i, hvordan Google fungerer, hvis du selv skal administrere dine annoncer.
Facebook og Instagram-annoncering
Hvor de to ovenstående marketing-metoder, SEO og Google Ads, er pull marketing, hvor brugeren selv finder frem til din hjemmeside eller webshop, er Facebook og Instagram-annoncering push marketing.
Push marketing er betegnelsen for marketingformer, hvor du eksponerer en bruger for et budskab eller en reklame, vedkommende ikke selv har opsøgt. På Facebook og Instagram har du mulighed for at definere meget specifikke målgrupper, så du udelukkende viser din reklame for de personer, der kan være potentielle kunder.
Det er en effektiv markedsføringsform, der ikke behøver at koste det store, hvis du gør det ordentligt. Samtidig er det en smart måde at etablere kendskab til dit brand på, så det bliver i de potentielle kunders bevidsthed.
Brug nyhedsbreve aktivt
Når folk klikker sig ind på din hjemmeside er det en god idé at have en formular, hvor den besøgende kan tilmelde sig dit nyhedsbrev. Her ved du, at dem, der har tilmeldt sig, er interesseret i de produkter eller ydelser, du tilbyder.
Send e-mails ud en gang imellem og reklamér eventuelt for dit nyhedsbrev på Facebook, så dine kunder ved at det eksisterer. Det er en god måde at fastholde dit brand i din målgruppes bevidsthed.