Brug disse tips til at vælge den rette gulvlampe

En gulvlampe kan være noget af det allerførste man får øje på, når man træder ind i en stue, da den rette gulvlampe virkelig kan stjæle fokus på en positiv måde. Den kan dog også fungere rigtigt godt som læselampe, til dig der nyder en god aftenlæsning eller kan lide at strikke i sofaen. Derfor er en gulvlampe også et oplagt valg, hvis du ønsker at kombinere det funktionelle med det visuelle boligindretningen. Blandingen af det rette lys, de lækre materialer og det flotte design kan virkelig sætte sit præg i ethvert rum og stuen er ingen undtagelse. Hvis der er meget plads mellem to møbler, kan en gulvlampe også bruges til at fylde dette tomrum samtidig med at den pynter i stuen. Læs med her for at blive klogere på, hvordan du vælger den rette gulvlampe til din stue.

Gulvlampens Facon

Der er flere forskellige måde hvorpå du kan anvende din gulvlampe. En populær model, som der er blevet mere og mere udbredt de seneste par år, er den buet gulvlampe, som rækker ind over sofaen. Med en buet gulvlampe, får du et bredt lys oppefra, som giver en effekt der minder om den vi kender fra loftlamper. Denne lampetype er virkelig æstetisk, men giver samtidigt et enormt godt læselys, da lyset kommer oppefra og giver en god spredning. Den buet gulvlampe fylder som regel en del, og kræver derfor en hvis mængde plads, for at rummet ikke virker sammenpresset.

Tre tips til valg af Gulvlampe

Inden du kan bestemme dig for hvilken gulvlampe du skal anskaffe dig, kommer her tre punkter som er værd at tænke over, så du på den måde bedre ved, hvad du skal kigge efter.

  • Hvad passer til min stil?

Sørg for at vælge en gulvlampe der passer ind i resten af stuen. Hvis alle dine møbler er sorte eller hvide, ville en lampe i et mere minimalistisk design være et godt bud på hvad der passede ind i stilen. Hvis din stue, og resten af dit hjem, bærer præg af det lidt mere vovede og farverige, kunne en gulvlampe i en sjov form eller farve være en god mulighed.

  • Husk at tjekke lampens mål

Det er vigtigt at du har styr på, hvor meget gulvplads du har samt hvor høj din sofa eller stol, som lampen skal stå bag ved, er. Målene på gulvlampe er som regel både angivet i højde, bredde (bredde på fod eller bredeste punkt i alt) samt skærmens diameter.

  • Skal lampen kunne justeres i højden?

Mens nogle standerlamper kan justeres i højden, er andre mere fastlåste og har altid den samme højde. Hvis det er et kriterie for dig, at din gulvlampe skal kunne justeres i højden, skal du huske at kigge ordentligt efter, om den lampe du ser på nu også kan det.