Ofte forbinder vi træning med et motionscenter, hvor vi enten træner på egen hånd eller får hjælp af en instruktør til at følge et angivet træningsprogram. Det betyder at man er bundet til centret, da det både er der maskinerne og instruktøren er. Men hvad hvis man kunne få et træningsprogram online, som man både kunne følge hjemme og ude?
Ved at vælge en kompetent personlig træner kan man få sammensat et effektivt træningsprogram online, og derudover kan træneren ende med at være den bedste motivator for ens forløb.
Online træningsforløb; hvilke fordele har det?
Det kan til tider være svært at få tid til at rådføre sig med en instruktør i ens lokale træningscenter og derfor vælge man ofte selv at tage ansvaret for ens personlige træning. Har man erfaring indenfor området er det ikke den værste løsning, men er man nybegynder eller uerfaren, så vil man tit opleve at træningen ikke bærer frugt.
Vælger man at kigge sig om efter en personlig træner, som kan sammenstykke et online træningsforløb ud fra ens personlige målsætninger, så vil man opleve at både motivation og mængden af træning stiger.
Med et online træningsforløb kan man ofte både få en kostplan, et træningsprogram samt korrespondance med træneren online. Det vil sige at det hele er tilgængeligt via ens telefon eller computer, så man ikke behøver at bruge ekstra tid på vejledning og rådgiveren i træningscentret eller andetsteds.
Med et online træningsforløb hos en personlig træner vil man ofte skulle melde tilbage ugentligt hvordan det går, hvilket i høj grad må siges at have en positiv indvirkning på motivationen.
Svært at holde sig i gang
Hvad enten man drømmer om et vægttab eller en forøget muskelmasse, så gælder det for mange mennesker at de har svært ved at holde deres træningsrytme.
Alle mennesker der påbegynder et træningsforløb har de bedste intentioner med træningen, og de første uger går som regel godt. Men formår man ikke at gøre træningen til en vane, som bliver en naturlig del af ens hverdag, så vil man ofte se det som en slags pligt, som enten skal overstås eller springes over.
Det bliver således ikke en kamp at komme i gang med træningen, men derimod en kamp at holde den gode rytme kørende. Også her kan en personlig træner være til gavn, da dennes feedback kan virke som en slags værktøj til at gøre træningen til en integreret del af livet.
Det handler nemlig ikke blot om at nå sine mål, og så vende tilbage til den inaktive tilværelse man tidligere har ført. Vil man forblive sund og i god form, så er det en reel livsstilændring der skal til. Det betyder at træningen ikke bør ophøre efter en måned eller to, men at man kan bibeholde den styrke og det udseende man har drømt om ved at fortsætte med den samme eller en lignende træning, også efter at man har opnået, hvad man ville.
Se træningen som en livslang investering frem for en pligt, som bare skal overstås. Det hjælper dig til at være i træningen og ikke forsøge at undslippe.