Hvordan vil teknologi ændre fitness-industrien

Teknologi inden for fitness, eller fittech som mange kalder det i daglig tale, kommer vi til at se meget af i fremtiden. I hvilket omfang er stadig meget uvist, dog er en ændring af branchen uundgåelig. Her har vi kort samlet nogle tanker om, hvordan fittech kunne se ud i fremtiden. 

 

Online coaches vil forsvinde som mellemled 

Online coaches er i dag online trænere, som tilbyder kost- og træningsplaner til klienter online. Disse planer er som oftest lavet individuelt til den enkeltes målsætning. Netop denne individualitet har man allerede set store forandringer inden for i dag. Mange trænere gør brug af systemer, som udarbejder planerne ud fra en række informationer. Herefter sender trænerne planerne til klienterne. Heraf er det skræddersyede element faldet lidt bort og det hele er langt mere automatisk. Her kunne et bud være, at mange vil søge væk fra online coaches og bruge et digitalt træningsprogram samt kostplan i stedet. Her hvor de enkelte personer selv udfylder deres informationer og planerne automatisk udarbejdes. Ikke af et menneske. Af en maskine. Uden nogen coach som fordyrende mellemled.

 

Kostplaner og træningsplaner i fremtiden

Som der kort nævnes ovenstående, vil man se meget mere af autogenerede planer i fremtiden. Dette gælder både din kostplan samt træningsprogram. Men hvordan ville dette fungere? Det er egentlig meget simpelt. Ved din kostplan ville du selv udfylde din målsætning. Her en målsætning der nok taget udgangspunkt i dit ligevægtsindtag, som du også har fået digitalt udregnet. Udover dette udfylder du hvad du kan lide/ikke lide, eventuelle allergier, budget mm. Og ud fra dette vil din kostplan kunne være klar på få sekunder. Det samme vil ses ved træningsprogrammer, hvor de automatisk vil udarbejdes ud fra dine målsætninger, eventuelle skader mm. 

 

Nogle ting ændrer sig aldrig 

Selvom fittech vil bringe mange ændringer, så vil nogle ting forblive det samme. Man vil ikke kunne undgå at gå op i et fitnesscenter, hvis man vil se resultater. I hvert fald ikke i den nærmeste fremtid. Mange vil også have brug for den menneskelige kontakt samt motivation, som en personlig træner kan give en. At en maskine skal kunne overtage denne del i en nærmere fremtid, er også meget tvivlsom.